Miljøterapi
”Frem for at tænke på diagnoser bør man først forstå børns vanskeligheder som reaktioner på deres menneskelige miljø og afprøve de forslag til handling, som det afføder”
- Lars Rasborg
På Svendborg Helddagsskole er miljøet omkring barnet en essentiel brik i elevernes udvikling og trivsel. Vi ser det ikke blot som vores rammer, men som en del af vores pædagogik. Det vil sige, at vi tilpasser og justerer miljøet til det enkelte barn med målet om at give de bedste rammer for faglig, social og mental trivsel og udvikling. Den danske ekspert i miljøterapi, Lars Rasborg, beskriver miljøet som mere end det fysiske rum. Han inddeler det i: fysisk miljø, relationelt miljø og forståelsesmiljø.
· Det fysiske miljø tilpasses fx ved skærmning, struktur og forudsigelighed efter behov. Dette er for mange elever en forudsætning for et trygt miljø. Skolen er struktureret i afdelinger, så eleverne ikke kun inddeles efter alder, men også ud fra hvilke styrker og udfordringer de har.
Klasselokaler er ikke det bedste miljø for alle. Derfor har vi et stort udeskole-område og mulighed for udeskole hver dag, hvis det er det eleven trives bedst i.
· Det relationelle miljø betyder på Svendborg Helddagsskole, at relationer og omsorg går forud for krav og forandring. Relationer er fundamentet som vi bygger op ovenpå. Det relationelle miljø handler ikke kun om relation mellem elev og personale, men også relationen til forældrene, som vi ser som en central del af elevens miljø. Derfor gør vi meget ud af at have et godt forhold til forældrene og at vi trækker i samme retning og arbejder i forlængelse af hinanden.
· Forståelsesmiljøet handler om at insistere på at opsøge den viden vi skal bruge, for at kunne håndtere vores elever bedst muligt. Derfor har personalet året rundt supervision, hvor der er mulighed for at blive klogere på de sværeste situationer i hverdagen. Sideløbende med det har vi faglige udviklingsdage, som skal sikre at vores forståelse af eleverne er i top. Men vi kommer også til kort af og til. Derfor arbejder vi i tæt sparring og samarbejde med skolens to PPR-psykologer samt med elevcentreret nær-ledelse.
Hvordan ser det ud i praksis?
I praksis betyder vores pædagogik, at når vi står i hverdagen, så er vi villige til at flytte på det der skal til for at rumme vores elever. Mange kommer fra et liv og skoleliv, hvor de ikke oplever at passe ind og høre til. Men det gør de her, fordi vi er villige til at flytte på tingene og skabe pladsen. Vi flytter på miljøet, vi flytter på vores forståelse af eleven og vi flytter på os selv!
Low Arousal-pædagogik
”Børn lærer ingenting af at mislykkes. Børn lærer af at lykkes. Det er altid den voksnes ansvar at hjælpe børn med at lykkes”
-Bo Hejlskov Elvén
”Low Arousal-tilgangen handler om at skabe omsorgsfulde omgivelser karakteriseret ved ro og positive forventninger, som kan sænke stress og udfordrende adfærd.”
- Andrew McDonnell
Den sidste centrale byggesten i vores pædagogik handler om at skabe en rolig og tryg skole, hvor uhensigtsmæssig adfærd så vidt muligt undgås. I dagligdagen kommer det fx til udtryk ved at den voksne tager ansvaret i konfliktsituationer, og fx ændrer sin adfærd, så eleverne får mulighed for det samme. Low-Arousal bygger på viden om affektsmitte – at følelser smitter. Så når vi arbejder med elever, som kan have svært ved regulere deres egne følelser, så hjælper vi dem bedst ved at regulere vores.
Hvordan ser det ud i praksis?
I praksis betyder vores pædagogik, at når vi står i hverdagen, så er vi villige til at flytte på det der skal til for at rumme vores elever. Mange kommer fra et liv og skoleliv, hvor de ikke oplever at passe ind og høre til. Men det gør de her, fordi vi er villige til at flytte på tingene og skabe pladsen. Vi flytter på miljøet, vi flytter på vores forståelse af eleven og vi flytter på os selv