Friluftsliv har både som fagområde og pædagogisk metode et stort potentiale til at fremme læringen i grundskolen.
Naturoplevelser, kropslig læring og sanseindtryk kan skabe dybere forståelse, motivation og opbygge socialt sammenhold. Friluftsliv giver ofte mange sanseindtryk, og det er veldokumenteret, at sanseimpulser og oplevelser huskes bedre end traditionel klasseundervisning.
Samtidig er der positive sundhedseffekter forbundet med, at børn og unge kommer ud og dyrker friluftsliv.
Udeliv og bålmad (for indskolingen)
Faget vil arbejde med naturen som udgangspunkt. Vi vil se på den vilde natur og den menneskeskabte natur. Vi vil også kigge på friluftsliv og her bl.a. lave mad over båd, fiske og bygge med naturens materialer.
Faget indeholder også bevægelse på forskellig vis i naturen, fx gåture, løb og cykling.
Formålet er at få et bredere kendskab til naturen, og hvordan vi kan bruge den.